Professionelle privatdetektiver

Vi påtager os alle slags opgaver, både fra erhvervssektoren og fra private.

Vi bruger alle teknologiske hjælpemidler som kan give bedre resultater, for resultatet er det vigtigste for os.

Vi strækker os langt for at løse din opgave, og arbejder døgnet rundt, hvis det er nødvendigt.

Vores privatdetektiver arbejder både hurtigt og resultatorienteret.

Det drejer sig om at løse din opgave så hurtigt som muligt, så prisen kan holdes så langt nede som muligt, samtidig drejer det sig også om, at vi skal have gode resultater, og derfor arbejder vi ikke kun hurtigt, men også effektivt.

Vi er endnu aldrig blevet "afsløret" i vores arbejde som privatdetektiv, hvilket er med til at øge din sikkerhed.

Vi dokumenterer opgaven i form af de beviser du ønsker, det kan f.eks være billeder, lydoptagelser eller GPS signal.

Alle opgaver vi modtager bliver set på og behandlet med, en professionel indstilling.

Det koster ikke noget at få os til at se på din opgave, og hvis du gerne vil have en fast pris på din opgave, kan det også lade sig gøre i nogle tilfælde.

Vi afregner normalt vores privatdetektiv priser på timebasis, men vi kan gøre undtagelser ved særlige detektiv opgaver.

Du kan finde en liste med eksempler, på de detektiv opgaver vi normalt modtager, nedenunder denne tekst.

Privatdetektiv opgaver for erhvervssektoren:

CV gennemgang – Rigtig mange ansøgere pynter på deres CV. Vi undersøger om deres CV er korrekt.

Klausuler – Vi undersøger om dine tidligere ansatte overholder deres klausuler.

Ejendomsforeninger – Vi efterforsker hærværk, tyveri og indbrud.

Værdifulde transporteringer – Vi overvåger og griber ind hvis det er muligt og der er behov for det.

Butiksdetektiv – Vi overvåger ved mistanke om for meget svind i butikken.

Forsikringssager – Vi efterforsker ved mistanke om svindel.

Sygefravær – Vi efterforsker og overvåger om det er regulært sygefravær.

Serviceniveau – Vi tester om niveauet på servicen er som ønsket.

Debitorer – Vi finder debitoren og dokumenterer deres forbrug.

Byggepladser – Overvågning af byggepladser.

Privatdetektiv priser:

Vi afregner normalt i timer og særlige opgaver kan kræve forberedelser, inden man begynder på opgaven. Det bliver aftalt inden start på opgaven.

Timepris uden moms 320,-

Timepris med moms 400,-

Der kan komme transportomkostninger oveni prisen, alt efter hvilken type opgave det er og hvor den foregår henne.

Det er muligt at betale helt ned til 1 times arbejde for opgaven.

Betalingen skal ske på forhånd, og senest hverdagen før opgaven påbegyndes.

Sker betalingen samme dag som opgaven påbegyndes, skal der være dokumentation for at det er sket.

Erhvervssektoren

CV gennemgang:

Vi gennemgår det ønskede CV og følger op på alle referencerne. De fleste af disse opgaver bliver løst ved brug af internettet og telefonen. Særlige opgaver kan dog kræve at vi sender en detektiv i “marken”

Klausuler:

Vi undersøger om alle de ønskede klausuler bliver overholdt iflg. kontrakten. Detektiv opgaver af denne type, kan vare alt lige fra 1 time til flere dage. Det kommer an på om det er 1 eller flere klausuler der skal undersøges, og om vedkommende selv har fokus på at holde det skjult fra omverdenen. I de fleste tilfælde kan klausul opgaver løses hurtigt.

Ejendomsforeninger:

Bliver der gentagende gange lavet hærværk, begået indbrud eller stjålet udstyr fra ejendomsforeningen, kan det være en god ide at hyre en privatdetektiv til opgaven. En privatdetektiv kan overvåge området, og dokumenterer ulovlighederne.

Værdifulde transporteringer:

Vi overvåger forsendelser, og holder øje med at alt går efter planen. Vi dokumenterer hvis der sker uregelmæssigheder, og i særlige tilfælde, kan vi også gribe ind og stoppe uregelmæssighederne, hvis det er nødvendigt og muligt.

Butiksdetektiv:

Er der et unaturligt højt svind i butikken eller mistænker du de ansatte for at tage lidt for meget “bonus” Så kan en privatdetektiv sætte en stopper for det. Vi overvåger diskret og sætter en stopper for det.

Forsikringssager:

Forsikringssvindel kan begås og bliver begået på alle niveauer. Vi modtager alle slags sager om forsikringssvindel og efterforsker dem grundigt. Vi sørger naturligvis for dokumentation, hvis der er begået svindel.

Sygefravær:

Har en eller flere af dine medarbejdere et unaturligt højt sygefravær, så kan en privatdetektiv være den rigtige læsning. Vi undersøger og dokumenterer om det er”ægte” sygefravær eller ej.

Serviceniveau:

Vi afprøver servicen på den ønskede lokation. Måske har du mistanke om at dine ansatte, ikke helt yder den service overfor kunderne som de burde. Vi tester dem diskret, og sørger for at du får dine resultater, uden at dine medarbejdere finder ud af det. Det kan både være i en butik eller på et kontor. Det kan også både foregå telefonisk eller fysisk. Det kommer an på opgaven.

Debitorer:

Vi sporer den ønskede person, og dokumenterer vedkommendes forbrug, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde viser det sig at, debitoren holder penge og indtægter skjult.

Byggepladser:

Vi overvåger byggepladsen, og griber ind eller tilkalder hjælp, hvis der er brug for det. En privatdetektiv kan både overvåge pladsen udenfor de normale arbejdstider, men også imens at der bliver arbejdet på pladsen.

Privatopgaver

Utroskab:

Mange folk er tvivl om deres fornemmelser, det kan f.eks være at du fornemmer at der er noget galt i dit forhold, men ikke rigtig kan sætte fingeren på det, eller måske mangler et bevis før du vil konfrontere din partner med det. Ifølge vores erfaring, så viser det sig at, din fornemmelse rigtig mange gange holder stik, desværre.

I sådan et tilfælde vil det være en rigtig god ide at kunne fremlægge et bevis på det, især hvis det er sager hvor der kan være økonomiske punkter indblandet.

Prisen for at få løst din opgave ved hjælp af en privatdetektiv, kan vise sig at være meget lav i forhold til den pris du evt. kan ende med at betale, og det kan både være prisen i penge, men også prisen på det mentale niveau.

Børn:

Har du mistanke om at dit barn indtager farlige stoffer, så kan en privatdetektiv løse opgaven for dig. Vi overvåger og dokumenterer, hvis det er muligt. Det er en type opgave, som vi er begyndt at få flere og flere af, og som i mange tilfælde kan løses hurtigt.

Samvær med børn:

Har dit barn eller dine børn samvær med din ekskone/eksmand og mistænker du vedkommende for at det ikke foregår helt korrekt, så kan en privatdetektiv overvåge og dokumenterer samværet. En detektiv opgave af denne type, går for det meste hurtigt og koster ikke så meget.

Ægtefællebidrag:

Betaler du bidrag til din ekskone/eksmand og mistænker vedkommende for, ikke have været helt sandfærdig med egen indtægt og formue, så kan en privatdetektiv være måden at løse det på. en detektiv vil undersøge og overvåge vedkommende og vil, hvis det er nødvendigt og muligt, dokumenterer det.

Forsvundne personer:

En detektiv sporer den ønskede person, og forsøger at finde frem til hvor personen opholder sig. Der kan være mange måder at løse sådan en opgave, det kan både indebære internet, telefon og interviews af særlige personer.

Chikane/Stalking:

Føler du dig chikaneret og mangler beviser på det, så kan en detektiv klare opgaven for dig.

Mange personer bliver i dagens Danmark desværre chikaneret eller stalket, og i de fleste tilfælde er der ikke meget hjælp at hente hos myndighederne. Det er her en privatdetektiv kommer ind i billedet. En privatdetektiv kan levere den ønskede dokumentation, som du efterfølgende kan overdrage til myndighederne.

Hvor arbejder vores privatdetektiver hovedsageligt henne?

Vores detektiver arbejder hovedsageligt i København og i Århus, men vi har ressourcer til at arbejde i hele Danmark. Har du en opgave der kræver efterforskning i udlandet, så klarer vi også det.

Vores hovedkontor befinder sig i København, men vi har også en afdeling i Århus. Det er dog ikke muligt at møde os på vores kontorer, hverken i København eller i Århus, da vi værner så meget som muligt om vores privatdetektivers anonymitet.

Det gør vores detektiver bedre i stand til at løse alle fremtidige opgave, uden at blive forstyrret uhensigtsmæssigt.

Der kan blive aftalt møder på din foretrukne lokation, hvor du kan blive opdateret i forhold til, hvor langt vi er nået med din opgave.

Vi skabe dig vished

Klik her

Indsend detektivopgave

Du kan indsende din opgave ganske gratis og uforpligtende her, så kontakter vi dig hurtigst muligt